• 31/10/2018 - 01/11/2018

Primærsektorkonference 2018

Dansk Selskab for Patientsikkerhed afholder 31. oktober og 1. november den årlige Primærsektorkonference. Konferencen giver inspiration til det fremtidige arbejde med kvalitet og patientsikkerhed i primærsektoren. Konferencen ser bl.a. på:

  • Patientsikkerhedsbegrebet Sikkerhed II, der handler om proaktivt at få indbygget sikkerheden i det daglige arbejde, https://patientsikkerhed.dk/nyt-perspektiv-paa-patientsikkerhed-laer-gaar-godt/
  • Tidlig opsporing af begyndende sygdom og hvilken betydning det har for borgeren, at de sundhedsprofessionelle får identificeret de tidligste tegn på ændringer i helbreds eller funktionsniveau
  • Samarbejdsmodeller, der fremmer tværsektorielt samarbejde
  • Medicin og hvad kan vi gøre for at undgå de alvorlige, forebyggelige medicinrelaterede skader
  • Data og hvordan data kan anvendes til at skabe forbedringer for patienter og borgere.

Hele programmet kan ses her: https://patientsikkerhed.dk/primaer18/program/ Key-note Jos de Blok og David Roe: Hollandsk sygeplejerskepioner og israelsk professorVi har inviteret sygeplejersken, pioneren og ledelsesguruen Jos de Blok som key-note speaker. Jos de Blok har revolutioneret hjemmeplejen i Holland med organisationen Buurtzorg (“community care” på hollandsk), der har opnået international opmærksomhed for at levere pleje med høj kvalitet og lave omkostninger. Samtidig er tilfredsheden høj både blandt personalet og de borgere, der modtager Buurtzorgs ydelser. Resultaterne er opnået gennem udbredelsen af selvstyrende sygeplejerskehold, der fungerer under tillidsbaseret ledelse.
https://patientsikkerhed.dk/keynote-primaer18-moed-sygeplejersken-revolutionerede-hjemmeplejen-holland/ Vi har desuden inviteret professor David Roe fra Haifa Universitetet i Israel som den anden keynote-speaker. David Roe vil fortælle om, hvordan Israel anvender PROM til at forbedre sundheden for befolkningen.
https://patientsikkerhed.dk/primaer18-oplev-professor-david-roe/ Jos de Blok og David Roe vil desuden være med på en særlig ledersession for udvalgte ledere under konferencen. Ud at se – site visits 
Vi har også to site visits: Ét til Horsens Kommune hvor vi hører om, hvordan de samarbejder med frivillige om at forbedre sundheden for borgerne. Og et til Esbjerg Akutteam, der bygger bro mellem sygehus og hjem – Esbjerg Akutteam har vundet prisen Den Gyldne Tråd 2018. https://patientsikkerhed.dk/primaer18-moed-esbjergs-akutteam/

Luk menu