SPOT- Spørgeskema om PatientOplevet kvalitet i Tværsektorielle forløb

Twitter

Ny rapport fra Center for Kvalitet bidrager med et systematisk udviklet spørgeskema til vurdering af patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb.

Center for Kvalitet har defineret tværsektorielle forløb baseret på Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektorens definition af patientforløb (1):
Tværsektorielle forløb er de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter gennemgår i forbindelse med et givet helbredsproblem, og som involverer en sundhedsfaglig indsats af både primær og sekundær sektor.
Projekt Spørgeskema om Patientoplevet kvalitet i Tværsektorielle forløb (SPOT) er gennemført i perioden august 2015 – september 2016.
Rapporten og spørgeskemaet er udarbejdet af Anne Nicolaisen, Hanna Barbara Rasmussen og Peter Qvist, Center for Kvalitet, Region Syddanmark.
Hvis du vil vide mere om undersøgelsen eller overvejer at anvende spørgeskemaet, kan du kontakte Anne Nicolaisen, Center for Kvalitet.

Læs rapporten (PDF)

Kontakt:

Anne Nicolaisen, forsker og ph.d.

Mobil : 24 76 30 54
Send Anne en mail