FRAM – Functional Resonance Analysis Method

Twitter

FRAM er en metode til at beskrive, hvordan arbejdet faktisk udføres i komplekse socio-tekniske systemer, som sundhedsvæsenet, hvor ydelsernes kvalitet afhænger af tætte forbindelser mellem individ, organisation og teknologi.

Metoden er udviklet af professor Erik Hollnagel, som var ansat ved Center for Kvalitet. I samarbejde med sygehusenheder i Region Syddanmark indhøster Center for Kvalitet  for tiden nyttige erfaringer med udvikling og anvendelse af metoden til konkrete hændelser og processer i sundhedsvæsnet.

FRAM står for Funktionel Resonans Analyse Metode. Metoden baserer sig på et skift i sikkerhedstænkning fra at fokusere på det, der går galt, til at fokusere på forudsætninger for, at noget går godt.

Den ny sikkerhedstænkning kaldes i forskningslitteraturen sikkerhed II/Safety II. Ud fra denne sikkerhedstænkning opfattes et kompliceret socioteknisk system som sikkert, hvis det kan fungere under varierende forhold på en sådan måde, at antallet af planlagte acceptable resultater er så stort som muligt.

Som konsekvens af den ny sikkerhedstænkning er FRAM en metode, der gennem systematisk analyse forsøger at forstå den rolle, som de nødvendige og allestedsnærværende tilpasninger af det daglige arbejde spiller, både for det, der går godt, og det, der går galt.


FRAM – metodens historie

FRAM er en metode, der er udviklet i forlængelse af et perspektivskifte i tænkning og teori om sikkerhed. I forskningslitteratur om sikkerhed og kvalitetsudvikling betegnes perspektivskiftet som en løbende udvikling fra sikkerhed I/Safety I til sikkerhed II/Safety II.

Sikkerhed I var dominerende i 1970’erne og var rettet mod at finde entydige årsagsmekanismer til fejl og ulykker i tekniske systemer. Udviklingen siden 1970’erne har imidlertid betydet, at systemer som fx sundhedsvæsnet både teknologisk og organisatorisk er blevet stadigt mere komplekse.

Som svar på denne udvikling fokuserer sikkerhedstænkningen inden for sikkerhed II på sikkerhed og kvalitetsudvikling i virksomheder og organisationer, hvor der sjældent er simple eller entydige årsager til, at noget går godt, eller at noget går galt.

Sikkerhed II er gearet til analyse og forbedring af komplekse arbejdssituationer, hvor der uundgåeligt foretages en lang række tilnærmede tilpasninger af det udførte arbejde set i forhold til de procedurer og målsætninger, der er sat for arbejdet.

FRAM kan ses som en metode, der er skabt inden for denne forskningstradition. Den fokuserer på en afdækning af de arbejdsprocesser, der reelt foregår, og den søger at analysere, hvordan komplekse ophobninger af variationer i arbejdsprocesser kan give såvel ønskede som uønskede resultater.


FRAM – metodens grundantagelser
FRAM er en metode, der bruges til at beskrive, hvordan det daglige arbejdet faktisk udføres. Metoden bygger på fire grundlæggende principper. De fire principper er grundantagelser om, hvordan funktioner i det daglige arbejde afhænger af og påvirker hinanden:

1. Princippet om, at successer og fejltagelser har samme kilde
Det faktum, at resultater er forskellige, betyder ikke, at de underliggende processer er forskellige. En god løsning på en opgave i en kompleks organisation kræver ofte, at man varierer sin måde at løse opgaven på i forhold til eventuelle retningslinjer eller procedurer. Variationerne som opstår påvirker ind hinanden, og disse variationer kan give ophav til både ønskede og uønskede resultater.

2. Princippet om tilnærmede tilpasninger
I komplekse socio-tekniske systemer er det sjældent, at det udførte arbejde er fuldstændigt i overensstemmelse med de instrukser om arbejdet, som er specificeret og nedfældet i retningslinjer og procedurer. Individer, grupper og organisationer må på grund af begrænsede ressourcer altid tilpasse, hvad de gør i forhold til procedurer mv.

3. Princippet om emergens
En enkelt variation i udførelsen af det daglige arbejde fører sjældent til ulykker eller fejl. Men mange variationer kan koble sig på uventede måder og have uventet store konsekvenser. Konsekvenserne siges at være emergente, fordi de ikke kan forklares entydigt med reference til funktion eller fejlfunktion af helt specifikke dele i det samlede system.

4. Princippet om funktionel resonans
Variationerne i det daglige arbejde kan en gang imellem forstærke hinanden. Fænomenet kaldes resonans og konsekvenserne heraf kan spredes på måder, der ikke kan identificeres i simple årsag-virkningsmekanismer.

Læs mere om de fire principper her.

 


FRAM – metodens anvendelse
FRAM er en metode, der kan bruges til undersøgelse af konkrete hændelser og til proaktiv analyse af kvalitet og patientsikkerhed.

Læs mere om FRAM analysens praktiske gennemførelse her.

Anvendelse af metoden er kendetegnet ved, at bredden kommer før dybden. Forståelsen af et systems almindelige funktion i hverdagen (bredden) er den nødvendige forudsætning for at forstå enhver konkret hændelse (dybden), uanset om den allerede er sket eller er en hypotetisk hændelse i fremtiden.

FRAM analysens faser

1. Beskriv situationen (fx hændelse eller fremtidsscenarie)

2. Beskriv det faktisk udførte arbejde og de funktioner, der er involveret (kræver data fra mennesker med viden om det daglige arbejde)

3. Resultat af fase 2 er FRAM modellen. Dette er basis for at beskrive forventelige konsekvnser af variationer i det daglige udførte arbejde.

4. Brug mere detaljerede informationer om situationen, til f.eks. at forstå, hvorfor en hændelse kunne ske, dvs. mulige forklaringer ud fra FRAM modellen.

5. Analysér de mulige forklaringer, enten for at finde forklaring på det skete, eller for at finde mulige fremtidsscenarier.


FRAM – materialer til metoden
Herunder kan du finde forskellige ressourcer til uddybende forståelse og anvendelse af metoden.

Litteratur:
Hollnagel, E
. FRAM: The Functional Resonance Analysis Method. Farnham: Ashgate 2012.
Køb bogen på Saxo
Håndbogen om FRAM – dansk version
Handbook about FRAM – english version

Redskaber:
FRAM visualiseringsprogram

Links:
FRAMs hjemmeside

Netværk for ‘resilient health care’