Ny ph.d. om effekten af akkreditering

Twitter

Ph.d.-afhandling fra Center for Kvalitet har undersøgt effekten af akkreditering
Akkreditering blev, som en del af Den Danske Kvalitetsmodel, benyttet i det danske sygehusvæsen i perioden fra 2009 til 2016. Akkreditering er et kvalitetsstyringsredskab hvor en uvildig instans undersøger om en organisation lever op til opstillede krav og mål med faste intervaller.

‘Accreditation and the Development of Process Performance Measures’
Søren Bie Bogh har i sin ph.d.-afhandling undersøgt om brugen af akkreditering i sygehusvæsenet resulterede i en højere kliniske proceskvalitet; behandling og pleje til den rigtige patient til den rigtige tid. Afhandlingen bygger på en såkaldt ’mixed-method’ hvor der både benyttes kvantitative og kvalitative analyser.

Ph.d.-afhandlingens hovedkonklusioner
I sin ph.d. konkluderer Søren Bie Bogh, at akkreditering havde den største positive effekt på de processer, som forud for akkreditering var under grænseværdien for god kvalitet. De processer, der var over grænseværdien inden akkreditering blev indført, oplevede ikke en øget kvalitet, tværtimod blev udviklingen over tid reduceret efter akkreditering. Den manglende effekt af akkreditering var forklaret ved, at de målte processer allerede var i fokus inden arbejdet med akkreditering påbegyndte, og at akkrediteringskravene ikke bidrog med noget nyt.
Til gengæld bidrog akkreditering med en øget prioriteringer for processer, der ikke tidligere har været i fokus, og arbejdet med akkreditering skabte et fundament for kvalitetsarbejdet i fremtiden.

Hovedvejleder for afhandlingen var Erik Hollnagel, specialkonsulent på Center for Kvalitet og professor på Syddansk Universitet.

Du kan finde afhandlingen på Center for Kvalitets hjemmeside via dette link