Forskning

Twitter

Forskningen ved Center for Kvalitet omfatter metoder og resultater på kvalitetsområdet med henblik på at belyse, om kvalitetsaktiviteterne fører til bedre diagnostik og behandling af patienter i sundhedsvæsnet.

Forskningen ved Center for Kvalitet er knyttet til Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet.

Forskningen skal styrke sammenhæng mellem teoretisk forskning i metoder til kvalitetsudvikling og forskning tæt på praksis. Forskningen skal bidrage til, at regionens sygehuse, psykiatrien og almen praksis altid har adgang til kvalitetsudvikling med metoder, der er effektive og målrettet forskellige kliniske problemstillinger.

Center for Kvalitet og Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet vil med forskningsenheden opbygge et forskningsmiljø, der kan blive nationalt førende og internationalt anerkendt inden for følgende områder:

  • Styrkelse af samarbejdet mellem teoretisk forskning i kvalitet inden for sundhedsvæsnet og forskning, der er tæt på praksis.
  • Forskning i bedre patientsikkerhed og risikostyring.
  • Udvikling af effektfulde metoder til analyse og forbedring af behandlingens kvalitet og patientsikkerhed.

Kontakt

Christian von Plessen
Centerchef
Mobil: 24 82 21 65
Send Christian en mail