Forskningssamarbejdet styrkes

Twitter

Forskningssamarbejdet styrkes med to internationale topforskere

Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet og Center for Kvalitet i Region Syddanmark har netop fået godkendt to adjungerede professorer, som er hædrede topforskere på internationalt niveau inden for nyere forskning i kvalitet, styring og patientsikkerhed på sundhedsområdet.

Se pressemeddelelse her (fra 2014).

 

Jeffrey Braithwaite          Robert Wears

Jeffrey Braithwaite                                       Robert Wears

 

De to adjungerede professorer er Jeffrey Braithwaite, som er professor i sundhedstjenesteforskning ved University of New South Wales i Australien og Robert L. Wears, som er professor i akutmedicin ved University of Florida Health Science Center i USA.

Tidligere centerleder ved Center for Kvalitet Arne Poulstrup, udtaler: ”Jeg er meget stolt over, at Braithwaite og Wears nu bliver adjungerede professorer og er villige til at styrke forskningen i Region Syddanmark gennem samarbejder, hvor de bidrager med deres højt kvalificerede forskning og mangeårige erfaring”.
Kirsten Ohm Kyvik, Institutleder ved Institut for Regional Sundhedsforskning, udtaler: ”Jeg synes, den tætte tilknytning af de to internationale topforskere har meget nyttige perspektiver for både Region Syddanmark og Syddansk Universitet, og jeg glæder mig til at følge det intensiverede samarbejde”.

Fakta:
Jeffrey Braithwaite har fået tildelt titlen som ”Adjunct Professor of Resilient Health Care and Patient Safety” for perioden 1. september 2014 til 31. august.

Robert L. Wears har fået tildelt titlen som ”Adjunct Professor of Emergency Medicine and Patient Safety” for perioden 1. september 2014 til 31. august.

 

Kontakt:
Christian von Plessen, centerleder:
45 2482 2165,
Send en mail til Christian

Erik Hollnagel, professor:
45 2463 1412,
Send en mial til Erik